Beregn dit elforbrug, og spar penge. Når du ved, hvor meget strøm du bruger, er det nemmere for dig at finde steder, hvor du kan spare på strømmen – og dermed få en lavere elregning. Brug beregneren herunder til at få estimeret dit strømforbrug. Derefter kan du jo tjekke dit reelle strømforbrug. Bruger du mere, er der sikkert steder, du kan spare.
Klik på Beregn her-knappen. Så skal du blot svare på nogle få spørgsmål for at få beregnet dit strømforbrug. Det er nemt og hurtigt.
I gennemsnit bruger en familie på 2 voksne og 2 børn mellem 4.000-5.000 kWh om året. Det afhænger naturligvis af boligens størrelse, opvarmningsform og andre parametre. Strøm er dyrt. I høj grad for pengepungen, men den kan også være det for miljøet. Derfor er det et godt sted at spare.
Der findes mange spareråd – nogle bedre end andre. F.eks. er det ikke en god idé at skrue så langt ned for varmen, at din bolig tager skade, og I selv bliver syge. Eller at skrue ned for temperaturen på det varme vand, så det bliver sundhedsskadeligt pga. bakterier. Og det er heller ikke en god idé at slukke for fryser og køleskab om natten.
Til gengæld kan det være en god idé at købe nye, mere energieffektive hvidevarer – køleskab, fryser, vaskemaskine osv. Det er også en god idé at slukke for elektriske apparater, som tv, stationære computere, printere osv. i stedet for at lade dem stå på standby. Og det er også en god idé at vaske tøj, og vaske op i opvaskemaskine på tidspunkter, hvor strømmen er billig – det kan du tjekke med en app.
Brug beregneren til at få et estimeret bud på, hvor meget dit strømforbrug ligger på. Som en ekstra bonus kan du også finde det billigste elselskab ud fra dine oplysninger. Så måske er der flere penge at spare ved at skifte elselskab.